Miljø og klima

Geotermisk energi er en både miljøvenlig og vedvarende energiform. Undergrunden holdes varm af den konstante strøm af varme fra jordens indre, som har en temperatur på ca. 5.000 °C, samt fra naturlige henfald af isotoper i jordskorpen. Hvis ikke energien udnyttes i et geotermisk anlæg, forsvinder den blot ud i det iskolde verdensrum. I det overordnede perspektiv er der således tale om vedvarende energi.

Lokalt vil der derimod være tale om en ”overproduktion” i forhold til energitilstrømningen. Det afkølede vand fra injektionsbrønden vil efter en periode på 25 - 30 år (afhængig af afstanden mellem boringerne) begynde at påvirke temperaturen i produktionsbrønden. Anlægget kan fortsat producere, men temperaturen og dermed anlæggets effekt vil med tiden langsomt dale. Hvis det på et tidspunkt vurderes, at fortsat produktion på den pågældende lokalitet ikke længere er rentabel, kan et nyt anlæg etableres få kilometer væk.

Når en lokalitet forlades, vil en langsom genopvarmning af reservoiret finde sted. Det vil dog tage ganske lang tid – op til 5-6.000 år – inden reservoiret igen er tæt på sin oprindelige temperatur.

Et geotermisk anlæg giver normalt ikke anledning til nogen direkte emissioner til luften – hverken af CO2, NOx, SOx, partikler, tungmetaller eller lignende. Ved fortrængning af fjernvarme baseret på kul og naturgas kan der derfor opnås ganske store reduktioner i emissionerne.

Indirekte kan der dog være en CO2-emission knyttet til indvindingen af geotermisk energi. Der skal nemlig anvendes el til drift af det geotermiske anlæg, særligt til produktions- og injektionspumperne. Desuden kunne den damp, som i visse tilfælde anvendes til at drive absorptionsvarmepumperne og som efterfølgende ender som fjernvarme, afhængigt af anlægsopbygningen have været brugt til produktion af el via en lavtryksturbine. I så fald er der et tab af elproduktion knyttet til drivdampen.

Alt i alt svarer det samlede elforbrug og eventuelle el-tab for et typisk geotermisk anlæg til ca. 5 - 20 % af den producerede varmemængde. Eftersom en del af den elektricitet, som anvendes i Danmark, fortsat er baseret på fossile energikilder, vil der således indirekte være emissioner knyttet til det geotermiske anlægs elforbrug. Tilsvarende anvendes der også diesel ved skovning og transport af træflis, el til drift af cirkulationspumperne i et solvarmeanlæg, osv. I takt med, at de fossile brændsler udfases i elproduktionen vil den i forvejen begrænsede CO2-emission knyttet til indvinding af geotermisk energi derfor blive gradvist lavere.

Under driften kan der desuden være behov for at udlede vand fra undergrunden til havet. Behovet opstår typisk i forbindelse med opstart af anlægget efter længere tids stilstand samt ved reparationsarbejder, hvor man ikke ønsker at injicere iltet og saltholdigt vand. Ved en fornuftig indretning og styring af anlægget vil udledningen af varmt, saltholdigt vand til for eksempel havet ikke udgøre et miljøproblem.