Ressourcer

Her kan du få mere at vide om geotermi under danske forhold. Klik eventuelt på en af disse overskrifter for at komme direkte til afsnittene om:

Energi

I mere end 99 % af jordens volumen er temperaturen over 1.000 °C. Energiindholdet i jordens varme indre er derfor flere hundrede millioner gange så stort som energiindholdet i jordens samlede kul-, olie- og gasreserver.

Varme fra jordens indre strømmer hele tiden ud mod jordoverfladen, i Danmark med en effekt på beskedne 0,067 W/m2. Derved opvarmes blandt andet vandførende lag i undergrunden, hvorfra geotermisk energi kan udvindes i form af damp eller varmt vand. Den varmemængde, der løbende strømmer ud fra undergrunden under Danmark, svarer teoretisk set til ca. 2/3 af Danmarks samlede nuværende fjernvarmebehov.

I hovedparten af Danmark er grundfjeldet dækket af aflejrede (sedimenterede) lag med tykkelser på op til 7 kilometer. Mulighederne for at udnytte den geotermiske energi er afhængig af, at der findes varme, vandførende sandstenslag i undergrunden, hvorfra der kan pumpes vand op. De to væsentligste forhold, som har betydning for muligheden for at udnytte den geotermiske energi, er temperaturen og de vandledende egenskaber, som begge ændrer sig med dybden.

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) har kortlagt 5 hovedreservoirer (Frederikshavn, Haldager, Gassum, Skagerrak og Bunter) i Danmark i dybdeintervallet 1-3 kilometer, der vurderes som det dybdeinterval, hvor reservoirerne har deres væsentligste potentiale. 

Kort

Kortlægning af de væsentligste geotermiske reservoirer i Danmark

Temperatur

Temperaturerne øges med dybden, hvilket alt andet lige er attraktivt, selv om boreomkostningerne også bliver større med dybden.

I områder med vulkansk aktivitet stiger temperaturen hurtigt med dybden. I sådanne områder, som for eksempel på Island, kan den geotermiske energi udnyttes til elproduktion ved hjælp af almindelige dampturbiner.

De fleste områder i verden har imidlertid, ligesom i Danmark, en temperatur, der stiger mere moderat med dybden - typisk med 25 - 30 °C pr. kilometer. I sådanne områder kan den geotermiske energi udnyttes til opvarmning i form af fjernvarme.

I dybder på mindre end en kilometer er temperaturen normalt for lav til, at det kan svare sig at udnytte den geotermiske energi til større anlæg.

Vandledende egenskaber

De vandledende egenskaber - eller permeabiliteten som det hedder i fagsprog - bliver ringere med dybden, fordi sandstenene bliver tættere og tættere som følge af kemiske omdannelsesprocesser og sammenpresning fra vægten af de overliggende lag.

Det betyder, at pumpeomkostningerne øges drastisk med dybden, og under danske forhold vurderes det generelt, at sandstenslag i mere end 2,5 kilometer dybde normalt er for tætte til, at der kan opnås en fornuftig økonomi i indvinding af geotermisk energi.

Indvinding af geotermisk energi

De lokale forhold i undergrunden er altafgørende for, om en indvinding af geotermisk energi er realistisk.

En velegnet undergrund er dog ikke nok. For at der kan etableres en rentabel geotermisk varmeproduktion er det også nødvendigt, at der på overfladen er mulighed for at afsætte den producerede varme, for eksempel til et nærliggende fjernvarmenet.

En kommerciel produktion vil endvidere være afhængig af dels, hvordan den geotermiske energi kan indpasses den eksisterende forsyning, og dels hvorledes prisen på alternative varmekilder som kul, naturgas og biomasse vurderes at udvikle sig. Trenden synes at være med den geotermiske energi, idet forbedret teknologi gør produktionen billigere, mens alternative varmekilder som kul, naturgas og biomasse synes at blive dyrere fremover.

Ca. 85 % af det nuværende fjernvarmeforbrug i Danmark er knyttet til fjernvarmenet med et årligt varmeaftag på over 250 TJ, som generelt vurderes at være den nuværende nedre grænse for etablering af konkurrencedygtige geotermiske anlæg. På længere sigt synes en geotermisk produktion på 25 - 40 PJ pr. år svarende til 20 – 30 % af fjernvarmen i Danmark at være opnåelig. Omtrent 1 - 2 % af dette markedspotentiale er dækket i dag.