Tilladelser

Der kræves en række tilladelser, før et geotermisk anlæg kan etableres, og her er den såkaldte "Tilladelse til efterforskning og indvinding af geotermisk energi" (tidligere kaldet en koncession eller eneretsbevilling) helt central. Tilladelsen gives af energi-, forsynings- og klimaministeriet efter behandling i Energistyrelsen og Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg.

Der kan ansøges om tilladelsen efter Undergrundsloven ved et åbent udbud med to årlige ansøgningsfrister, den 1. februar og den 1. september. Yderligere information om tilladelser og udbud kan findes på Energistyrelsens hjemmeside.

Der findes i dag 12 tilladelser til efterforskning og indvinding af geotermisk energi i Danmark, som vises på nedenstående kort:

  • Thisted Varmeforsyning, der har haft det geotermiske anlæg siden 1984.
  • Hovedstadsområdets Geotermiske Samarbejde (HGS) bestående af HOFOR, Centralkommunernes Transmissionsselskab (CTR) og Vestegnens Kraftvarmeselskab (VEKS) har en tilladelse fra 2001. Under denne tilladelse er det geotermiske demonstrationsanlæg på Amager etableret i 2005.
  • Sønderborg Fjernvarme har en tilladelse fra 2007, hvor der er etableret et geotermisk anlæg, som blev indviet i april 2013.
  • Skive Geotermi
  • Tønder Fjernvarmeselskab
  • Energi Viborg Kraftvarme
  • Rønne Varme
  • Hjørring Varmeforsyning
  • Farum Fjernvarme
  • Forsyning Helsingør Varme
  • Brønderslev Varme
  • Hillerød Varme

 Ensgeotermijuni2014