Amager

I 2000 igangsatte Hovedstadsområdets Geotermiske Samarbejde (HGS) en indsamling af supplerende seismiske data såvel på land som til vands. På baggrund heraf blev det besluttet at etablere et nyt geotermisk demonstrationsanlæg ved Amagerværket. I 2003 og 2004 blev to geotermiske brønde boret til Bunter Sandsten Formationen ca. 2,6 kilometer under terræn. Tests viste, at reservoirets tykkelse, vandledende egenskaber og temperatur er gode, og efter etableringen af overfladeanlæggene blev anlægget indviet og sat i drift i 2005.

Klik for at komme direkte til afsnittene om:

Om HGS

Geotermisk varme er et miljømæssigt godt supplement til de mere traditionelle måder at producere fjernvarme på i større byområder. De tre store fjernvarmeselskaber i Hovedstadsområdet – VEKS, CTR og HOFOR – indgår derfor i Hovedstadsområdets Geotermiske Samarbejde (HGS) med det formål at arbejde for at fremme produktion af geotermisk varme i hovedstadsområdet. Indtil november 2014 var DONG Energy ligeledes en del af samarbejdet.

HGS har sammen i 2001 opnået en tilladelse til efterforskning og indvinding af geotermisk energi i hovedstadsområdet.

Om anlægget

Anlægget indvinder geotermisk energi fra et reservoir i Bunter Sandstens Formationen i en dybde på ca. 2,6 kilometer. Her er temperaturen 73 °C, og en dykpumpe med en effekt på 700 kW pumper op til 230 m3/time op fra reservoiret. Vandet afkøles i varmevekslere til ca. 17 °C, inden det sendes tilbage i reservoiret af en 400 kW injektionspumpe.

GDA Principdiagram
Simpelt principdiagram for det geotermiske anlæg på Amager.

Anlæggets 3 absorptionsvarmepumper drives af damp fra det københavnske dampsystem, alternativt fra Amagerværkets blok 3.

Fysisk er det geotermiske anlæg placeret på to arealer. Den geotermiske kreds bestående af boringer, pumper, filtre, varmevekslere mv. er placeret yderst på Amagerværkets grund, omtrent 25 meter fra vandkanten. Varmepumperne og tilslutningen til drivdampen og fjernvarmenettet er placeret ved siden af Amagerværkets blok 3.

GDA Luftfoto
Det geotermiske anlæg på Amager.

I alt kan anlægget producere op til 27 MW varme, fordelt på 14 MW fra undergrunden og 13 MW fra drivvarmen. Anlægget kan årligt producere op til 300.000 GJ, svarende til forbruget i ca. 4.600 husstande eller ca. 1 % af det samlede fjernvarmebehov i CTR’s, VEKS’ og HOFOR’s samlede forsyningsområder (ekskl. HOFOR’s dampnet).

Reserveopgørelse 2008

Som led i Energistyrelsens 2-årige arbejdsprogrammer for HGS-licensen, har parterne i HGS i 2008 fået udarbejdet en af de geotermiske reserver i hele licensområdet.

De vigtigste konklusioner i reserveopgørelsen er, at:

  • Der er reserver overalt i licensområdet.
  • De tre hovedreservoirer, Nedre Kridt/Nedre Jura, Gassum og Bunter Sandsten, bidrager alle væsentligt til reserverne.
  • Reserverne er vurderet til godt 60.000 PJ. Sammenholdes størrelsen med et langsigtet skøn for fjernvarmeproduktionen i tilladelsesområdet på 30-40 PJ/år fås, at der med dækningsgrader på 30-50 % er reserver til flere tusinde år.
HGS Licens
HGS-licensområdet.

Ved reserver forstås de varmemængder, der forventes at kunne produceres til en på produktionstidspunktet konkurrencedygtig pris. Der er valgt en øvre grænse på prisen på 100 kr./GJ, hvilket er på niveau med den nuværende gennemsnitspris (i 2008 lå den gennemsnitlige pris en smule lavere). Der er beregningsmæssigt taget udgangspunkt i en dækning på ca. 1/3 af fjernvarmebehovet i de områder, der forsynes.

Reservestørrelsen er resultatet af en vurdering af mulighederne i fremtiden, alene baseret på undergrundens egenskaber og geotermiske anlægs tekniske og økonomiske forhold. Der er således ikke set på, hvordan reserverne kan indpasses i den nuværende infrastruktur og forsyning fra de eksisterende anlæg. En udnyttelse af reserverne må etableres i samarbejde med andre varmeproducenter og fjernvarmeselskaber samt via kommunernes varmeplanlægning, der langsigtet kan tage hensyn til eksisterende forsyningsforhold og fremtidige ændringer.

Reserveopgørelsen har i tilladelsesområdet identificeret 3 reservoirer: Nedre Kridt/Nedre Jura, Gassum og Bunter Sandsten, der alle er egnede til geotermisk produktion. Tilladelsesområdet er blevet opdelt i 462 blokke hver på 4 km2, og for hver blok er reserverne opgjort. På grund af et relativt tyndt datagrundlag i forhold til antallet af blokke, kan data fra de enkelte blokke ikke stå alene; men de kan i sammenhæng med andre blokke bruges til beskrivelse af trends i forhold til tilladelsesområdet og til reserveopgørelse.

Til bestemmelse af reserverne er der udført beregninger på et geotermisk anlæg med 11 boringer i en stjernekonfiguration, hvilket giver en god udnyttelse af undergrundens varme baseret på en 4-blok på i alt 16 km2. En produktion over en lang årrække resulterer i, at produktionstemperaturerne falder, efterhånden som varmen indvindes. Sammenholdes produktionsforløbet med reservoirets oprindelige temperatur og varmemængder i reservoiret fås en sammenhæng, der efterfølgende er anvendt på de enkelte blokke til at beregne, hvornår et anlægs produktion vil nå den øvre grænse for varmeprisen på 100 kr./GJ.

Der er desuden set på genopvarmningen af reservoirerne efter at produktionen i et område er indstillet. Resultatet er, at der over lang tid sker en væsentlig genopvarmning, hvilket muliggør en genetablering af produktion senere. Genopvarmning er ikke medregnet, hvorfor reserverne er vurderet konservativt.

I forbindelse med World Geothermal Congress 2010 udarbejdede Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab et paper, som findes her.