Sønderborg

Danmarks tredje geotermianlæg, som ligger i Sønderborg, er en vigtig del af Sønderborg Kommunes ambition om at blive CO2-neutral.

Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab bistod Sønderborg Fjernvarme med etableringen af et geotermisk anlæg i Sønderborg. I Spang i det nordøstlige Sønderborg er to geotermiske brønde og det geotermiske overfladeanlæg etableret, og ved Sønderborg Kraftvarmeværk er etableret to nye fliskedler, der leverer drivvarme til geotermianlæggets fire absorptionsvarmepumper. Det geotermiske anlæg er idriftsat i foråret 2013.

Klik her for at komme direkte til afsnittene:

Om anlægget

Undergrunden ved Sønderborg er interessant i forhold til indvinding af geotermisk energi. Sønderborg Fjernvarme og DONG Energy indledte derfor i 2005 forhandlinger vedrørende et samarbejde med henblik på etableringen af et geotermisk anlæg. I forbindelse med disse drøftelser blev det fastslået, at geotermisk energi ud fra et miljømæssigt, forsyningssikkerhedsmæssigt og økonomisk synspunkt er et attraktivt supplement i fjernvarmeforsyningen af Sønderborg.

Sønderborgs fjernvarmenet forsynes med grundlast fra Sønderborg Kraftvarmeværk og med spidslast fra naturgasfyrede kedelcentraler. Fjernvarmeproduktionen på Sønderborg Kraftvarmeværk er baseret på et affalds-forbrændingsanlæg og et naturgasfyret Combined Cycle-anlæg. Det geotermiske anlæg vil reducere afbrændingen af naturgas og dermed CO2-emissionen fra fjernvarmeproduktionen.

Sønderborg Fjernvarme og DONG Energy indgik i januar 2007 en samarbejdsaftale og fik den 11. oktober 2007 i fællesskab tildelt en tilladelse til efterforskning og indvinding af geotermisk energi i Sønderborg Kommune. I juli 2010 blev parterne enige om, at DONG Energy skulle overdrage sin andel af projektet til Sønderborg Fjernvarme, som herefter færdiggjorde projektet alene. 

I projektets første fase i 2007-2008 blev der med succes indsamlet supplerende seismiske data. Efterfølgende blev to geotermiske boringer planlagt og udført i 2008-2010. I sommeren 2010 viste prøvepumpning fra Gassum-formationen i ca. 1,2 kilometers dybde, at temperatur og vandledende egenskaber i det geotermiske reservoir var tilstrækkeligt høje til at fortsætte projektet. I 2011-2012 etableredes derfor et overfladeanlæg med varmevekslere, pumper, filtre, absorptionsvarmepumper, mv. Det geotermiske anlæg blev idriftsat i foråret 2013.

 Sfjprincip12komma5 Soenderborg
Principdiagram og designdata for det geotermiske anlæg i Sønderborg.

Anlægget er etableret med en kapacitet på 12,5 MJ/s fra undergrunden. Anlægget er opdelt med varmepumpeanlæg placeret ved siden af Sønderborg Kraftvarmeværk, hvor der er gode muligheder for at afsætte produktionen til fjernvarmenettet. Samme sted er opført et kedelanlæg med 2 fliskedler, der leverer drivvarme til absorptionsvarmepumperne.  Den geotermiske kreds med boringer, pumper og varmevekslere er placeret ca. 4 kilometer mod øst i Spang, da de geologiske forhold ved kraftvarmeværket ikke er egnede til indvinding af geotermisk energi.

 Soenderborg Kort

Placeringen af varmepumperne ved Sønderborg Kraftvarmeværk og den geotermiske kreds ved Spang.

Miljøfordele

Det geotermiske anlæg vil sammen med det nye flisfyrede drivenergianlæg fortrænge anvendelsen af naturgas på Sønderborg Kraftvarmeværk. Omlægningen fra naturgas til geotermi og træflis vil betyde markante reduktioner i udledningerne fra byens fjernvarmeproduktion. Det er tidligt i projektet beregnet, at den årlige udledning af drivhusgassen CO2 kan blive reduceret fra 58.000 til 4.800 tons, altså med mere end 90 %. Det geotermiske anlæg vil således kunne bidrage væsentligt til opfyldelsen af Sønderborg Kommunes ambitiøse mål om at blive CO2-neutral i 2029 (det såkaldte Project Zero).

SFJ CO2
Sønderborg Fjernvarmes CO2-udledning reduceres markant.

Under driften af anlægget forventes det, at der vil være behov at udlede mindre mængder af det geotermiske vand. Vandet er ikke farligt for miljøet – det svarer i store træk til opkoncentreret havvand – men på grund af vandets temperatur og høje saltindhold kan det påvirke vandmiljøet lige omkring udledningspunktet. Derfor er der gjort en lang række tiltag for at undgå negative miljøpåvirkninger. For eksempel skal vandet ledes omkring 5 kilometer til rensningsanlægget ved Als Sund og ikke ud i den mere følsomme Augustenborg Fjord, selvom den geotermiske kreds ligger mindre end 300 meter fra fjorden.